Kilde: Fyns Amts Avis
Festival: Indimellem bliver det for meget for en odenseaner, når svendborgensere lovpriser deres by. Men ret skal være ret. Fredag var den sydfynske hovedby det bedste sted at befinde sig på hele øen.
Blå himmel og 25 grader virker nærmest utopisk på julis sidste dag. Arrangørerne af den nye festival 5700 Summer må knibe sig i armen over det meteorologiske under, der får SAK’s Have bag byens kunstmuseum til at fremstå som Paradisets Have med siddepladser under den mest fantastiske blodbøg. Et enormt træ med en skikkelse som selve Yggdrasil.
Jeg har aldrig tidligere besøgt haven – faktisk heller ikke museet – men det udgør en fantastisk ramme for de 350 fremmødte til koncerten med Sko/Torp, der skyder festivalen i gang.
Publikum er placeret på hvide, nummererede plastikstole. Jeg prøver flere af dem af og oplever sublim lyd fra alle positioner. Søren Skos betagende stemme hænger smukt i luften. Måske fordi den omfavnes af blodbøgbladene.
Duoen, der i dag er en trio med Morten Woods på guitar, har skrevet flere sange om familiære veje, hjembyer og i det hele taget kredset om nostalgien ved at vende hjem og betragte barndommen med voksne øjne.
Følelsen af at vende hjem sidder jeg også med i hele kroppen, mens jeg bemærker, hvor tydeligt fortællingerne står i dette akustiske setup, hvor de vildeste musikalske indslag er rasleæg og tamburin.
– Svendborg, I har virkelig rørt mig. Hvis der kommer et lækkert hus til salg, så send mig lige et link.
Søren Sko sang for nyligt i Svendborg i DR’s fine sommerserie med musik i danske havne. Den berømte delfin Delle må fryde sig over sangen ”Dolphin Girl”. Ikke på grund af temaet, der er ganske alvorligt og handler om Søren Skos niece, der døde som 28-årig. Men fordi sangen er sunget med en perfekt balance af vemod og kærlighed.
Søren Sko præsenterer flere af sangene med finurlige, morsomme anekdoter. Både selvudleverende og med kærlig ironi. Især beretningen om hans mormor tager kegler og gør sangen ”Young Girls Heart” interessant at dykke ned i.
– Vi spiller stort set kun gammelt lort i dag, konstaterer Søren Sko mellem to sange og ler.
Publikums respons indikerer, at det har det helt fint med den beslutning.
Palle Torp er manden bag duoens melodier, og hvis man fremhæver Søren Skos vokale egenskaber, er man nødt til at kippe med hatten for Torps øre for nænsomme popsange.
Man er sjældent i tvivl, når man hører en Torp-kreation, og så længe håndværket er i top, kan man sagtens spille sange om lange, ensomme aftener en fortryllende eftermiddag.
Trioen spiller dog ikke udelukkende pop, for ”She’s Got Me Rocking” understreger til trods for titlen, at Sko/Torp/Woods gør det eminent som bluesband. Mere af det tak.
Inden koncerten understreges det, at publikum under ingen omstændigheder må rejse sig. Det respekteres i en time og syv minutter. Da koncerten afsluttes med ”On a Long Lonely Night”, er det umuligt at tøjle flere måneders opsparet koncerthunger. Begejstringen skal ud, koste hvad det vil.
Sko/Torp har nu skrevet sig ind i historiebøgerne som det første band, der optrådte på 5700 Summer. Endda med manér.
Blot 400 meter fra SAK’s Have ligger Krøyers Have, hvor 500 plastikstole står på rad og række. Den markant større scene indtager Mads Langer med akustisk guitar og keyboard.
Han indleder koncerten med sin nye sang, ”21:4”, hvor titlen både kan referere til en dato eller være en bibelsk reference. Den bibelske reference handler angiveligt om at fortrænge sorte tider og se mod lysere stunder. På den måde giver titlen god mening, konstaterer jeg, mens en knallert gasser op i baggrunden.
– Jeg får kuldegysninger af at se ud over jer, siger Mads Langer som noget af det første til publikum.
Og det bliver startskuddet til en unik koncert, hvor Mads Langer kommer under huden på sit publikum, som tydeligvis også berører ham med deres forklaring på, hvorfor de gerne vil høre enkelte sange.
”Mellem linjerne” viser nye sider af Langers format som sangskriver, og præsenteret i dette akustiske univers vokser den til min favoritsang. Lige indtil han præsenterer en spritny sang, hvor to vers kom til verden tidligere på dagen i Svendborg. ”Ukendt land” er en lyrisk landvinding for den 36-årige sangskriver, som også vækker jubel hos en flok gratister på den anden side af hegnet.
Jeg hørte Mads Langer første gang live i 2009, hvor han varmede op for Tim C på Magasinet i Odense. Dengang var den unge knægt dygtig. I dag er han fabelagtig.
Til Tinderbox for to år siden kritiserede jeg ham for banale tekster, og den kritik må jeg æde i mig denne aften i Krøyers Have, hvor Mads Langer formår at løfte for eksempel sangen ”Flawless” et helt andet sted hen end med band.
Måske er det, fordi jeg er tættere på scenen. Måske fordi lyden af både hans stemme og guitar er imponerende ren. Måske er det vejret. Under alle omstændigheder har jeg sjældent oplevet så overlegen en præstation af en mand alene på scenen.
Stemningen i Krøyers Have er familiær og lun. Temperaturen stiger et par grader, da Ronnie ønsker ”Silver Flame”.
– Ja, nu er det godt nok ikke mig, der har skrevet den, siger Mads Langer og griner sammen med publikum.
Men han bruger alligevel ønsket som et springbræt til at fortælle om sin fascination for og sit venskab med Tim Christensen, der skrev sangen til Dizzy Mizz Lizzy.
Jeg holder meget af Tim Christensen. Men jeg har aldrig hørt den sang sunget så guddommeligt smukt, som Mads Langer gør det. Jeg har gåsehud i nakken, selv om jeg sidder med solen i ryggen.
Hans sang til Sanne Salomonsen, ”Overgiver mig langsomt” bliver bestilt af Cecilie, der ønsker den fremført på guitar. Det får en del andre publikummere til at blande sig, da de ønsker den på klaver, som i dagens anledning er keyboard. Jeg overgiver mig ikke langsomt, men er allerede fortabt efter introen. Tiden går i stå, præcis som han synger. Og den sang skal helt korrekt spilles på tangenter.
Det er uden for enhver tvivl, at Mads nyder koncerten. Han langer anekdoter ud – med en mesterlig beretning om hans mors møde med Niels Hausgaard – som prikken over i’et. Men han fortæller også hudløst ærligt om at leve med angst og drømmen om at fejre guldbryllup med sin kone, som han netop har fejret etårs-bryllupsdag med.
Og så leverer han ”Monsters in My Mind” og ”You’re Not Alone” I de bedste versioner, jeg kan mindes at have hørt. Det er faktisk flawless.
– Svendborg, I har virkelig rørt mig. Hvis der kommer et lækkert hus til salg, så send mig lige et link, opfordrer Mads Langer.
Et hornorkester i gågaden, en bakkende lastbil og enkelte højtråbende forbipasserende er ubetydelige ridser i knap to timers suveræn popopvisning, hvor Mads Langer cementerer, at han er én af landets dygtigste sangere. Og tilmed en af de mest elskværdige.
Sko/Torp, SAK’s Have, Svendborg, fredag 31. juli: Fem stjerner
Mads Langer, Krøyers Have, Svendborg, fredag 31. juli: Fem stjerner